Fra TikTok til traumeklinik: Sociale medier og ‘selvdiagnose’ trenden

Sociale medier har skabt mange populære trends, men en af de mere foruroligende er det stigende antal unge, der diagnostiserer sig selv med psykiske lidelser ud fra indhold på platforme som TikTok og Instagram. TikTok har især været katalysator for videoer om psykiske problemer, hvor brugere diskuterer alt fra ADHD og angst til komplekse lidelser som borderline og bipolar lidelse. Det lyder måske uskyldigt, men eksperter advarer om, at denne tendens kan føre til alvorlige fejldiagnoser og i værste fald skabe mentale problemer, som ikke eksisterede.

Hvorfor bruger unge TikTok til at forstå mentale helbredsproblemer?

Med sociale medier som en fast del af hverdagen søger mange unge til TikTok og Instagram som en første kilde til at forstå sig selv og deres følelser. På TikTok er videoer, der dækker mentale sundhedsemner, ofte populære, og deres korte format gør komplekse emner lette at forstå – måske for lette. Brugere identificerer sig hurtigt med de symptomer, der bliver beskrevet, og bliver ofte overbevist om, at de har en given lidelse. Dele af videoerne består også af lister over symptomer, som ofte er brede og inkluderende, hvilket kan få almindelige følelser som nervøsitet eller lav energi til at fremstå som alvorlige psykiatriske problemer.

Psykolog Mia Lindberg fortæller, at dette fænomen er velkendt og ikke uden risici: ”Unge mennesker, der måske føler sig udenfor eller overvældet, kan finde tryghed i at sætte et navn på deres oplevelser. Men uden korrekt vejledning risikerer de at identificere sig med noget, som ikke nødvendigvis er sandt eller hjælpsomt.”

Hvad kan konsekvenserne være af denne ‘selvdiagnose’ trend?

Når unge udelukkende baserer deres opfattelse af psykisk sundhed på indhold fra sociale medier, kan det have alvorlige konsekvenser:

• Fejldiagnoser: Uden professionel hjælp er risikoen for fejldiagnose stor. Mange symptomer på psykiske lidelser overlapper, og en lægperson kan let misforstå en følelse eller adfærd som et tegn på en specifik lidelse.
• Stigma og Identitet: Unge kan risikere at definere sig selv gennem diagnoser, som de egentlig ikke har. De kan tage diagnosen på som en del af deres identitet og dermed begynde at agere ud fra noget, der måske slet ikke er en del af deres virkelighed.
• Sværere adgang til professionel hjælp: Nogle unge ser så mange videoer og føler sig så sikre i deres selvdiagnose, at de afviser eller forsinker den professionelle hjælp, der ville være mere præcis.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe unge med bedre forståelse?

Eksperter opfordrer til øget opmærksomhed og uddannelse om psykisk sundhed i både skoler og hjemmet. Sociale medier kan være nyttige værktøjer til at skabe bevidsthed, men uden klar kommunikation om forskellen mellem oplevede symptomer og faktiske diagnoser kan det føre til mere skade end gavn.

Samtidig understreger Mia Lindberg vigtigheden af kilder: ”Der findes troværdige profiler og kanaler, der tilbyder evidensbaseret viden og opfordrer til at søge professionel hjælp. Men det er vigtigt, at unge og deres familier er kritiske over for, hvad de ser online.”

Hvordan kan vi støtte unge og deres mentale sundhed online?

Der er nogle skridt, vi kan tage for at sikre, at unges brug af sociale medier bliver sundere og mindre præget af fejldiagnoser og misforståelser:

• Opfordring til kritisk tænkning: At lære unge at vurdere kilderne til deres information kan mindske risikoen for selvdiagnose og fejlfortolkning.
• Støtte fra forældre og skoler: Når unge taler om deres oplevelser med psykisk sundhed, kan opmærksomme voksne hjælpe dem med at navigere emnet og lede dem mod professionel hjælp.
• Platformansvar: Sociale medieplatforme bør overveje, hvordan de præsenterer følsomt sundhedsrelateret indhold, og måske indføre notifikationer eller information om, hvor brugere kan finde professionel hjælp.

At dele erfaringer om psykiske udfordringer på sociale medier kan være givende, men de unge, der ser dette indhold, har brug for redskaber til at forstå det i en større kontekst. Selvom det kan være fristende at finde en forklaring på sine følelser via sociale medier, bør vi huske, at mentale helbredsspørgsmål er komplekse og kræver mere end et minutlange TikTok-klip.